Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogisk tilsyn

Løbende faglig udvikling

Alle københavnske fritidsinstitutioner arbejder hver dag med at skabe gode læringsmiljøer for børn og unge. Forvaltningen følger løbende med i, hvordan det går og støtter institutionerne i det pædagogiske arbejde ved behov. Fritidsinstitutionerne har en pædagogisk konsulent tilknyttet, som løbende rådgiver og vejleder om blandt andet pædagogik og forældresamarbejde.

Tilsynsbesøg

En gang om året kommer den pædagogiske konsulent på tilsynsbesøg. Tilsynet skal sikre, at alle børn og unge har de bedste betingelser for at trives, lære og udvikle sig i fritidstilbuddet. Samtidig skal det pædagogiske tilsyn bidrage til en kontinuerlig udvikling af den pædagogiske kvalitet og praksis. Tilsynsbesøget består af observationer og en faglig dialog med institutionens ledelse, medarbejdere og forældre. På den baggrund vurderer konsulenten det pædagogiske arbejde inden for 6 faglige temaer.

Tilsynsrapport

Efter tilsynsbesøget udarbejder den pædagogiske konsulent en tilsynsrapport, der samler op på de udviklingspunkter tilsynet evt. giver anledning til. I rapporten giver konsulenten også konkrete anvisninger til indsatser, som institutionen skal sætte i gang.

Dokumenter

Pædagogisk tilsyn 2024

Shape Created with Sketch.