Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Rygepolitik - Skolen i Peter Vedels Gade

Baggrund

En rygepolitik er med til at sætte fokus på røgfrihed og skabe synlighed om skolens værdier og holdninger. Københavns kommune’s rygepolitik lyder at alle skoler har røgfri matrikler samt at ansatte ikke må ryge synligt foran elever. Synlig rygning har tendens til at normalisere rygning blandt elever og kan føre ”smitte” af rygning til ikkerygere. Det er derfor en vigtig opgave for skolen at forebygge rygning. 

Formålet med rygepolitikken er at forebygge, at eleverne begynder at ryge, mens de går på Skolen i Peter Vedels Gade samt tilbyde hjælp til de elever, der ryger. Rygetrang kan fjerne fokus fra undervisningen og påvirke koncentrationen. Vi ønsker at give eleverne det bedste afsæt, med gode sunde vaner som de kan tage med når de forlader skolen. 

Skolen arbejder ud fra 3 grundprincipper:

  1. Kendskab til autisme spektrum forstyrrelse 
    Vi tager hensyn til eleverne der pga. deres diagnose kan være særligt sensitive for lugten af tobak.

     
  2. Inklusion og rummelighed 
    Vi ønsker at gøre en særlig indsats for de elever, som kommer til skolen) og som ryger i skoletiden. Vi vil bidrage til at mindske elevernes stress, der bl.a. kan være forårsaget af rygetrang.
    Vi viser forståelse for evt. rygende elevers udfordringer. Når eleven ud fra en faglig vurdering er faldet til rette på skolen, tilbydes eleven hjælp til at blive røgfri. Tilbuddet tilrettelægges ud fra den enkelte elevs behov.

     
  3. Forebyggelse og sundhedsfremme

Vi har fokus på at skabe de bedste fysiske og psykiske rammer for elevernes trivsel og sundhed og derfor har Skolen i Peter Vedels Gade indført røgfri skoletid for eleverne pr. 31/5 2017.

Indhold i rygepolitikken

Rygepolitikken gælder cigaretter, e-cigaretter, snus og vandpiberygning.

  • Eleverne må ikke ryge i skoletiden.
  • Rygning er forbudt på skolens matrikel.
  • Der må ikke ryges synligt for elever i skoletiden. Vi ønsker at være gode rollemodeller for eleverne i skolen.
  • Vi tilbyder alle elever, forældre, lærere, pædagoger og øvrige ansatte hjælp til at mindske deres forbrug eller blive røgfri.
  • Ledelsen og skolebestyrelsen drøfter og reviderer rygepolitikken en gang om året, for at sikre røgfrihed og mindske rygning på skolen
  • Vi sikrer, at rygepolitikken er kendt af alle ved at den årligt bliver revideret i SB, MED og gennemgået i skolens elevråd. 

 

Tilbud til elever

  • Der tilrettelægges et individuelt forløb for eleven, der skal have hjælp til at blive røgfri
  • Elever kan altid henvende sig til lærere for at få info om rygestop tilbud
  • X-hale app’en: kan bruges som støtte til at mindske rygning

 http://xhale.dk/

  • Eleverne kan altid ringe til STOPLINIEN tlf. 80 31 31 31 for at få info og hjælp til rygestop

 

Tilbud til forældre, lærere, pædagoger og øvrige ansatte

  • Alle kan henvende sig til STOPLINIEN tlf. 80 31 31 31 for at få info og hjælp til rygestop
  • Find inspiration om hjælp til røgfrihed www.stoplinien.dk

 

(08.11.2021)