SAMARBEJDSGRUNDLAGET FOR 

SKOLEN OG SPECIALFRITIDS-INSTITUTIONEN 

I PETER VEDELS GADE 

 

 

 

                                                                                                                 

UDARBEJDET AF MED JANUAR 2019 – revideres  senest januar 2020. 

 

EN SAMARBEJDSRAMME

HVAD

• Er den fælles definition af dét, vi forventer af hinanden – som gør os bedre i stand til at løse kerneopgaven: At understøtte elevernes muligheder for at bliver livsduelige, - med afsæt i deres potentialer og autisme.
• Samarbejdsrammen er udarbejdet i fællesskab mellem ledelse og medarbejdere.

HVORFOR

• Når man giver feedback og kritik sker det altid med afsæt i nogle forventninger. Men hvilke forventninger er berettigede?
• Et stærkt arbejdsfællesskab er kendetegnet ved klare og tydelige forventninger.

INDHOLD

Samarbejdsrammen rummer tre ting:

• En definition på den fælles faglighed– og dermed det vi fagligt kan forvente af hinanden.
• Et bud på de metoder,vi konkret kan anvende for at styrke fokus på kerneopgaven.
• En definition af vores forventninger til hinanden, som medlemmer af et arbejdsfællesskab.

 

DEN FÆLLES FAGLIGHED

Vi ved…	Derfor forventer vi af hinanden…
At eleverne i udgangspunktet har en anderledes tænkning, kommunikation og opfattelse af virkeligheden – end vi selv har.	At vi gør os umage med at forstå elevernes anderledes tænkning, kommunikation og opfattelse af virkeligheden. At vi med udgangspunkt i den enkelte kommunikerer tydeligt, konkret og visuelt understøttet. At vi benytter og tilpasser vores pædagogiske værktøjer, så de passer til eleven.
At børn med autisme har brug for visuel struktur (at hv-ordene er dækket)	At vi kan omsætte vores autismefaglige viden og viden om evt. tillægsdiagnoser til praksis ved at sætte rammer, kravtilpasse, lave dagsskemaer, visualiseringer, sociale historier og anvende Kat-kassen og Cool Kids mm.
At eleverne er socialt og kommunikativt udfordret og dermed sårbare	At medarbejderen har hovedansvaret for relationen medarbejder-elev og elev-elev.
At elevernes udvikling kræver fokus på både det faglige, det personlige, det sociale og det selvstændige område.	At socialfag skal betragtes som et fag på linje med andre fag, der skal forberedes. At vi handler ud fra den indstilling, at enhver situation skaber mulighed for udvikling for eleverne. At vi med afsæt i autismeviden – og viden om tillægsdiagnoser – planlægger og tilpasser undervisning og aktiviteter til den enkelte elev. At vi praktiserer differentieret undervisning og leg.
At eleverne profiterer af forskellige fagligheder, som er med til at skabe alsidig udvikling, læring og livsduelighed.	At vi indgår i et dedikeret fagligt teamsamarbejde, hvor vi giver hinandens fagligheder plads og respekt – og tør give slip på vores egen faglighed, når kerneopgaven kræver det. At vi kombinerer lærerfaglig og pædagogfaglig viden med viden om autisme og arbejder i samme retning. At vi tør agere udover vores fagfaglige kompetencer og arbejde med både det didaktiske og det pædagogiske felt. Men med anerkendelse af, at lærerne har en særlig indsigt i didaktik og pædagogerne en særlig indsigt i pædagogik/social træning.
At et godt forældresamarbejde er vigtigt for elevens trivsel og udvikling.	At vi indgår professionelt i forældresamarbejdet og bevarer professionalismen selv når vi bliver udfordret.

METODER FOR AT SIKRE FOKUS 

 

       DEN GODE DIALOG I TEAMET

 

 

Planlægning eller evaluering af aktiviteter

 

 

 

 

 

Status på teamets samarbejde?     Hændelser som skal diskuteres?

Elever vi er bekymrede over – hvor vi skal justere praksis Elever vi lykkes godt med – hvor vi skal fastholde udvikling

 

 

 

 

 

 

 

Hvilke elever kan have særlige behov for omsorg under aktiviteten?

Hvad skal eleverne lære gennem aktiviteten?

Hvad skal eleverne fortælle derhjemme om aktiviteten?

Hvilket fællesskab skal eleverne opleve med aktiviteten?

AKTIVITETER

 

REFLEKSION OVER, HVAD VI VIL MED EN AKTIVITET

                                                                                                                                                                                                                                                            

         

 

                                                                                                                                                                                         

 

		Hvilket fællesskab skal eleverne opleve med aktiviteten?
	Hvad skal eleverne få ud af aktiviteten?

 

 

 

Hvad skal eleverne fortælle derhjemme om aktiviteten?

Hvilke ressourcer og kompetencer skal i spil under aktiviteten:           Har vi behov for en plan B i tilfælde af manglende ressourcer

Hvilke elever kan have særlige behov for omsorg under aktiviteten?

Hvad skal eleverne lære gennem aktiviteten?

 

 

 

 

 

 

 

 

AKTIVITETER                          

EVALUERING                      

 

Fremgangsmåde: Let evaluering – svar på spørgsmål 1 Grundigere evaluering – svar på spørgsmål 2

                                                                                                                                                                                                          

 

   

 

1. Hvilket fællesskab oplevede eleverne? 2. Hvordan formåede vi at understøtte det fællesskab under aktiviteten?

 

 

 

1. Hvad kan eleverne fortælle derhjemme om aktiviteten? 2. Hvordan understøttede vi, at de fortæller det?

1. Hvad lærte eleverne af aktiviteten? 2. Hvordan understøttede vi at den læring fandt sted?

1. Hvilke elever havde særlige behov for omsorg under aktiviteten? 2. Hvordan håndterede vi de behov?

Hvad fik eleverne samlet set ud af aktiviteten? Fik vi inddraget eleverne i evalueringen?

1. Hvilke ressourcer og kompetencer kom i spil? 2. Manglede vi ressourcer – og ændrede vi planen undervejs?

 

 

 

 

 

 

DE ENKELTE ELEVER

 

Fremgangsmåde: 1. Hvordan lykkes vi i vores praksis? Hvilke(t) rum har vi det svært i? 2. Beslutning: Skal praksis justeres fremadrettet – hvordan? 3. Ved bekymring: Hvilke ressourcer skal i spil?

 

 

                                                                                                                               

 

 

 

 

Hvordan formår vi som team at understøtte barnets læring?

Hvordan formår vi at imødekomme barnets behov for omsorg?

Hvordan formår vi at understøtte barnets deltagelse i de fællesskaber?

Hvilke ressourcer er der  behov for, at vi har i spil  omkring barnet? Hvordan formår vi at bringe de nødvendige ressourcer i spil omkring barnet?

Hvilke mål har vi for barnets  udvikling – og er barnet  med på dem? Hvordan formår vi at arbejde  sammen om de mål?

 

 

Hvordan formår vi at skabe et samarbejde med forældrene?

 

 

 

 

 

 

 

 

TEAMETS SAMARBEJDE

 

Fremgangsmåde: Den lette evaluering: Hvordan går det i teamet? Den grundige: Hvordan lever vi op til samarbejdsrammen?

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                    

 

 

Hvordan formår vi at samarbejde om elevernes fællesskaber? Lykkes vi?

 

 

 

 

 

Hvordan formår vi at samarbejde om omsorgen for eleverne? Lykkes vi?

Hvordan formår vi at samarbejde om læringsprocesser for eleverne? Lykkes vi?

Hvordan formår vi at samarbejde om prioritering af ressourcer og planlægning? Lykkes vi?

Hvordan formår vi at samarbejde om arbejdet med mål og evaluering? Lykkes vi?

 

 

Hvordan formår vi at samarbejde om brobygning til familien?  Lykkes vi?

 

 

 

 

 

 

 

REFLEKSION OVER HÆNDELSER

 

Fremgangsmåde: 1. Beskriv hændelsen 2. Reflekter: Hvilket rum forsøgte de involverede at skabe i situationen? 3. Hvad var svært – og hvad lykkedes?

 

                                                                                                                                         

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FORVENTNINGER TIL LEDELSE, MEDARBEJDERE OG MED SOM DELE AF ET ARBEJDSFÆLLESSKAB

ARBEJDSFÆLLESSKABETS 10 BUD

1. Vi taler med – ikke om.
2. Vi stiller spørgsmål når vi undres.
3. Vi møder forberedt til undervisning, børnetid og møder.
4. Vi møder til tiden og går til tiden.
5. Vi er på arbejde, når vi er på arbejde.
6. Vores fokus er på kerneopgaven. 
7. Vi hilser på dem, vi møder.
8. Vi er fleksible i forhold til at løse kerneopgaven.
9. Vi møder hinandens personog faglighed med respekt.
10. Vi er forpligtet til at sige det til hinanden, hvis vi ikke lever op til samarbejdsrammen. 

 

LEDELSEN FORVENTES AT:

• Basere sin praksis på viden om ledelse og autisme.
• Særligt når vi taler ledelsesret fokuserer vi på kerneopgaven. Ex: Når der stilles spørgsmålstegn ved budgetmæssige prioriteringer fra medarbejdere, argumenterer ledelsen med afsæt i kerne-opgaven. Ex: Når der ændres i prioritering af opgaver, fx timer til læsevejledning, kompetence-center eller IT, sker det med afsæt i kerneopgaven.

• Sammensætte klasser og team efter retningslinjer fra MED. Fx: Når der ændres i sammensætningen af et team, sker det med fokus på at styrke teamets mulighed for at løse kerneopgaven.

• Handle på henvendelser om samarbejdsproblemer.
• Kunne sætte sig i medarbejdernes, elevernes og forældrenes sted.

 

KOLLEGAEN OG MEDARBEJDEREN FORVENTES AT:

• Have respekt for faglige forskelligheder.
• Fokusere på kerneopgaven ved faglig uenighed.
• Sætte sig i elevernes og forældrenes sted.
• Kunne løse opgaver i et andet team, hvis det gavner kerneopgaven – vi er ansat på skolen eller fritidsinstitutionen – ikke i et bestemt team.

 

MEDUDVALGET FORVENTES AT:

• Sætte fokus på, at PVG er en god arbejdsplads.
• Være lyttende og anerkendende overfor husets udfordringer. 
• Udvikle og iværksætte tiltag, som understøtter kerneopgaven og arbejdsmiljøet.
• Være åben og transparent og sørge for at debatter og beslutninger i MED bliver debatteret og implementeret i organisationen - MED er ikke en lukket klub langt væk fra virkeligheden.